25. september 2026
Underskrift af samtykkeerklæring på tablet — er den gyldig i Danmark?
Danmark anvender EU's regler om elektroniske signaturer direkte, med sin egen supplerende lov og sit eget tilsynsorgan. Her er, hvad det betyder for en formular underskrevet på tablet.
En klinikejer, der kun har arbejdet med papir, går ofte ud fra, at en underskrift tastet eller tegnet på en skærm må være en slags juridisk genvej — gyldig i ånden, men usikker i praksis. I Danmark holder den antagelse ikke, og grunden er, at reglerne for elektroniske signaturer ikke er dansk improvisation. De kommer fra en EU-forordning, der gælder i Danmark præcis som i resten af Unionen.
eIDAS-forordningen gælder direkte
Danmark er medlem af EU, så forordning (EU) nr. 910/2014 — eIDAS-forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester — gælder direkte med lovskraft uden at skulle skrives ind i en særskilt dansk lov. Det, Danmark har tilføjet, er en supplerende lov, der udfylder de dele, forordningen overlader til de nationale regeringer: administration, sanktioner og udpegning af et tilsynsorgan. Det er lov om supplerende bestemmelser til forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (LOV nr. 617 af 8. juni 2016). Den placerer tilsynet med udbydere af tillidstjenester hos Digitaliseringsstyrelsens eIDAS Tilsynsorgan — et andet organ end Datatilsynet, og de bør ikke forveksles: det ene fører tilsyn med tillidstjenester, det andet med databeskyttelse.
Den regel, der faktisk betyder noget for en samtykkeerklæring
Artikel 25, stk. 1, i eIDAS-forordningen fastslår grundprincippet: en elektronisk signatur må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene fordi den foreligger i elektronisk form, eller fordi den ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske signaturer. Den ene sætning bærer det meste af vægten her. En klinik behøver ikke gribe efter det højeste niveau af elektronisk signatur for at have noget, der tæller — den skal kunne vise, hvad der blev underskrevet, af hvem, og at dokumentet ikke er ændret siden.
Forordningen opstiller tre niveauer: en simpel elektronisk signatur (data i elektronisk form, der er vedhæftet eller logisk knyttet til andre data, og som underskriveren bruger til at underskrive med), en avanceret elektronisk signatur (entydigt knyttet til underskriveren, i stand til at identificere vedkommende, oprettet med data, som underskriveren har eneste kontrol over, og knyttet til de underskrevne data, så enhver senere ændring kan opdages) og en kvalificeret elektronisk signatur — en avanceret signatur oprettet med et kvalificeret signaturgenereringsudstyr og baseret på et kvalificeret certifikat. Kun det kvalificerede niveau har den automatiske retlige ligestilling med en håndskreven underskrift, som artikel 25, stk. 2, giver; de to andre er stadig gyldige, men deres vægt som bevis afhænger af, hvad der faktisk blev registreret.
Hvorfor et fladt billede af en underskrift er den svage udgave
En underskrift, der kun er gemt som et billede — et statisk billede trukket ind i en PDF — ligger i bedste fald på det simple niveau, og den er den mindst nyttige i en tvist, fordi den kan kopieres over på et andet dokument, uden at nogen kan se forskel. Det, der adskiller en reelt brugbar elektronisk underskrift fra et billede af en, er, om systemet registrerede biometrien i selve underskriftshandlingen: strøgets forløb over tid, trykket, hastigheden, rytmen. De træk er særegne for den person, der frembragte dem, og svære at efterligne — og det er netop det, der gør dem værd at sammenligne, hvis en kunde senere bestrider overhovedet at have skrevet under.
Integritet: at bevise, at dokumentet ikke blev ændret bagefter
En underskrift besvarer "hvem skrev under". Den besvarer ikke i sig selv "er dokumentet ændret siden". Det andet spørgsmål kræver sit eget bevis — typisk et kryptografisk hash taget i underskriftsøjeblikket, så enhver senere ændring af selv ét tegn giver et andet hash og straks kan opdages. Uden det har en underskrevet PDF samme bevisværdi som en fotokopi: den er præcis så meget værd, som modparten er villig til at indrømme.
Hvornår du i stedet skal bruge en kvalificeret signatur
For en samtykkeerklæring til behandling — tatovering, piercing, æstetik, tandpleje — foreskriver dansk ret ikke en særlig lovbestemt form for underskriften, så der er intet krav om at bruge en kvalificeret elektronisk signatur efter eIDAS. En elektronisk underskrift, hvor biometrien i underskriftshandlingen er registreret, og dokumentets integritet er beskyttet af et hash, er et stærkere udgangspunkt end papir, som hverken har tidsstempel eller beskyttelse mod at forsvinde i en skuffe. Hvilket niveau i forordningens forstand underskriften når, afhænger af den konkrete løsning — og i en tvist er det bevisværdien, der tæller, ikke betegnelsen. Kvalificerede signaturer er besværet værd, hvor en særlig dansk eller EU-regel kræver en form, der svarer til den håndskrevne — visse notarielle handlinger, nogle selskabsretlige anmeldelser — kategorier, som en samtykkeerklæring til behandling ikke hører under.
Tre spørgsmål, du bør stille din softwareleverandør
Registrerer systemet biometrien i underskriften, eller kun et fladt billede? Er dokumentets integritet beskyttet af et hash og et tidsstempel, og kan begge verificeres uafhængigt? Og kan den underskrevne registrering faktisk eksporteres og udleveres — til en kunde, et forsikringsselskab, en domstol — i stedet for kun at leve inde i leverandørens egen brugerflade? En underskrift, du ikke kan få ud af systemet, er ikke et bevis; det er en påstand om, at der engang fandtes et.
Denne artikel er kun til orientering og er ikke juridisk rådgivning.
Læs også
Beskyt din virksomhed i dag
Prøv Aprovo gratis i 30 dage, og læg papirarbejdet bag dig.
Start din gratis prøveperiode


